Hvilken katteskål skal jeg vælge?

Der bør altid stå vand og tørfoder fremme til din kat, og derfor skal du som udgangspunkt have minimum to katteskåle. Er der tale om en kat, der også opholder sig ude, kan det være en god idé med en ekstra skål med vand ude. Har du flere katte, bør du have flere vand- og madskåle.

Katte er heldigvis ikke så besværlige, når det kommer til typen af skål, og de vil typisk tage til takke med en hvilken som helst skål, du måtte vælge. Du skal dog være opmærksom på, at skålen helst skal være så stor, at kattens knurhår ikke rører kanterne, når den drikker eller spiser, da det kan genere nogle katte.

Derudover bør du overveje, om din kat f.eks. er sensitiv over for lyde, da det i så fald kan forskrække den med en skål i rustfrit stål, der kan bevæge sig på køkkengulvet. For at undgå en skål, der bevæger sig, kan du vælge en katteskål med skridsikker bund eller tilkøbe et skridsikkert underlag til katteskålene.

De fleste katteskåle er i melamin eller rustfrit stål og kan dermed uden problemer tåle en tur i opvaskemaskinen. Du kan også få katteskåle i keramik, der dog typisk vil kræve en hurtig håndvask i stedet, men som på grund af det glaserede overlag er nemme at rengøre.

Hvor skal katteskålen placeres?

Som udgangspunkt kan du sagtens placere katteskålene med vand og mad på gulvet. Især et flisegulv som f.eks. gulvet i køkkenet eller bryggerset er værd at foretrække i forhold til rengøring. Det eneste sted, du ikke bør placere katteskålene, er i nærheden af kattebakken.

Der kan være andre faktorer, der spiller ind, når du skal vælge placering til din kats skåle. Er der f.eks. hunde eller børn i familien, kan det være en fordel at placere skålene i en vindueskarm eller på en reol, hvor katten kan spise og drikke i fred, og hvor den ikke risikerer at skulle dele med hund og børn.

Er der flere katte i hjemmet, bør du have tilsvarende antal mad- og drikkeskåle, som er placeret forskellige steder i huset.

Kategorier

Hill's prescription Diet Hill's Science Plan
   
Specific Diæt til hund og kat Hill's Ideal Balance
   
Royal Canin Eukanuba
   
Carnilove Brit
   
Chuckit Burgess
   
Vitakraft Tetra
   
Trixie Sureflap
   
Ruffwear Rogz
   
Orbiloc Kong
   
Julius k9 Hurtta
   
Furminator Grizzly Vildlakseolie
   
Fronline Curli
   
Flexi Ever Clean
   
Eheim Bayvantic vet
Filtrer