Hvilken seng skal jeg vælge til min kat?

Som ny katteejer kan det virke overvældende med udvalget af senge, huler og puder, som du kan vælge imellem til din kat – for hvad er egentlig bedst? Killinger vil typisk være mere åbne og mindre forudindtagede over for nye sovepladser, mens ældre katte har deres præferencer. Katte er nemlig i høj grad vanedyr og vil typisk søge til det, de kender, og som de i forvejen kan lide.

Køber du en ældre kat, er det derfor en god idé at bede om at få den gamle soveplads med, uanset om der er tale om hule, pude, seng eller et tæppe. Derfra kan du præsentere nye muligheder for katten, som den kan tage til sig eller lade være.

Det kan være en god idé at tilbyde forskellige typer af senge rundt om i boligen, uanset om der er tale om en killing, ungkat eller ældre kat. Vælg f.eks. en pude eller et tæppe til chaiselongen i sofaen, en hule til køkkenet og en køje til kradsebrættet. Så har katten også et sted at slænge sig, uanset hvor i boligen den opholder sig.

Derfor kan katte godt lide huler

Det er et helt naturligt instinkt for katte at gemme sig og at opholde sig sikre steder, når de sover. I en hule kan katten ikke ses af potentielle fjender. Det instinkt sidder stadig i mange katte, selvom de er tamme og bor i et trygt og sikkert hjem. Derfor vil mange foretrække ”at gemme sig”, mens de sover. Det kan være i en dertil indrettet hule eller under dynen i sengen.

Sørg derfor altid for, at der er mindst ét sted i hjemmet, hvor katten har mulighed for at skjule sig. Hvis ikke den ønsker at sove der, kan den bruge stedet som ”safe place”, hvis den f.eks. bliver forskrækket eller utryg. Lad gerne hulen være et sted, hvor katten ikke forstyrres, og hvor børn og øvrige dyr i husstanden ikke har let adgang.

Kategorier

Hill's prescription Diet Hill's Science Plan
   
Specific Diæt til hund og kat Hill's Ideal Balance
   
Royal Canin Eukanuba
   
Carnilove Brit
   
Chuckit Burgess
   
Vitakraft Tetra
   
Trixie Sureflap
   
Ruffwear Rogz
   
Orbiloc Kong
   
Julius k9 Hurtta
   
Furminator Grizzly Vildlakseolie
   
Fronline Curli
   
Flexi Ever Clean
   
Eheim Bayvantic vet
Filtrer