Transport af kanin

De fleste vil på et eller andet tidspunkt have behov for at transportere deres kanin; det kan være hjem fra opdrætteren, når din kaninunge skal med hjem første gang, men det kan også være til dyrlægen ved sygdom, eller en tur i sommerhus, hvor kaninen skal med.

Det er vigtigt, at dyret udsættes for så lidt stress som muligt ved transport. De fleste gnavere vil blive stressede, når omgivelserne ikke er, som de plejer. Derfor er det vigtigt at vænne kaninen til sin transportkasse på forhånd, så den kan føle sig tryg der. Det gør du ved at lade den stå fremme derhjemme og med jævne mellemrum fylde godbidder i, så kaninen bliver lokket derind. Måske vil kaninen endda bruge transportkassen som hule – det er kun en fordel. Væn gerne kaninen til transportburet allerede fra den er unge, og væn den også gerne til at køre bil, inden det bliver absolut nødvendigt; som f.eks. en tur til dyrlægen ved sygdom.

På selve transportdagen skal turen gøres så behagelig som overhovedet muligt. Pak bilen først og luk kaninen i transportkassen som det sidste, inden du tager afsted – og tag den ud af bilen som det første, når du ankommer. Sørg for vand i flaske og eventuelt godbidder. Monter transportkassen, så den ikke kan bevæge sig under kørslen og dermed gøre kaninen forskrækket; brug gerne en sele. Lad eventuelt transportburet stå ved én af familiens medlemmer, der kan snakke med og berolige kaninen undervejs på turen.

Medmindre kaninen er meget tryg ved kørslen, vil den næppe spise og drikke undervejs. Men tilbyd alligevel mad og vand, hvis turen er af længere varighed. Sørg også for, at kaninen ikke står i direkte sol.

Må min gnaver komme med på ferie?

Mange medbringer kæledyr på ferien, herunder i særdeleshed hunde. Men kan man egentlig tage sin kanin eller sit marsvin med på ferie? Umiddelbart er der ikke noget juridisk til hinter for det, og du vil kunne medbringe de fleste gnavere på tværs af landegrænser i EU i både fly og bil – hvis dyret har pas. Men det er sjældent tilrådeligt, da gnavere vil trives bedst i deres vante omgivelser. Derfor bør du lade din gnaver passe hjemme i sit trygge bur i stedet.

Kategorier

Hill's prescription Diet Hill's Science Plan
   
Specific Diæt til hund og kat Hill's Ideal Balance
   
Royal Canin Eukanuba
   
Carnilove Brit
   
Chuckit Burgess
   
Vitakraft Tetra
   
Trixie Sureflap
   
Ruffwear Rogz
   
Orbiloc Kong
   
Julius k9 Hurtta
   
Furminator Grizzly Vildlakseolie
   
Fronline Curli
   
Flexi Ever Clean
   
Eheim Bayvantic vet
Filtrer